Anders And & Co. nr. 8/2011

Ugens blad byder på en åbningshistorie tegnet af Vicar. Det er ellers ikke så ofte, at denne aldrende herre leverer nyt stof til bladet, så alt burde være godt. Men hold da op, hvor er hans streg blevet usikker. Detaljerne er som altid rigelige, men især ændernes ansigtsudtryk lider under en tilsyneladende temmelig rystende hånd. Måske skulle han definitivt overlade inkningen til andre.

Ugens genoptryk: Don Rosas “Fra Andeby til Lillehammer” fra 1994.
Ugens kuriøsitet: Klavs Krikke kan tilsyneladende ikke huske sin kærestes navn. I hvert fald kalder han hende for Klara på side 39!

Skriv en kommentar