Om siden

I september 1996 fik jeg den geniale idé, at jeg ville prøve at forene min mangeårige passion for ænder med min nyvundne interesse for at programmere hjemmesider. Derfor kastede jeg mig ud i at indscanne forsiden på alle mine Jumbobøger, med det formål at lægge dem på en hjemmeside sammen med titler på de historier, som bøgerne indeholdt.

Projektet greb om sig – alle Jumbobøgerne blev lagt ind, de fleste af historierne anmeldt, og jeg kastede mig over en række andre Disney-udgivelser fra Egmont Serieforlaget. På et tidspunkt i 2006 mistede jeg interessen for projektet, der efterhånden havde udviklet sig til et fuldtidsprojekt – ved siden af mit “rigtige” arbejde.

Nu forsøger jeg så at relancere siden som en nyhedsblog med anmeldelser og omtaler af udvalgte udgivelser.

Skriv en kommentar