Årets juleklassiker er på gaden

juleklassiker2016Ingen Disney-jul uden årets juleklassiker, også kendt som “Fra alle os til alle jer”. Vi er nået til den 23. i rækken, og i vanlig stil byder bogen på en række historier med julen som tema. Bortset fra en enkelt, kort danskproduceret historie er historierne af italiensk oprindelse, og selvom bogserien måske efterhånden kan kaldes en klassiker, er der næppe nogen af historierne, der opnår samme status.

Har du de 22 foregående, er bogen svær at komme udenom – ellers er der andre måder at bruge 60 kroner på.

Udgivelsesdato: 26. oktober 2016
Sider: 260
Pris: kr. 59.95
Størrelse: B6, Indbundet

 

Curlingkongen vinder politiken.dk’s Anders And-konkurrence

En lille nyhed fra egen andedam, idet undertegnede og kollegas bidrag til Politiken og Egmonts store Anders And-konkurrence netop er løbet af med sejren.

Kort før påske blev de 122 indsendte konkurrencebidrag indskrænket til tre finalister, hvor historien “Curlingkongen” stod som den ene. Det betyder, at vi om et lille års tid kan se vores historie om Anders og ungernes udfoldelser på isen på tryk i verdens sjoveste ugeblad – som altså med denne historie bliver lige en tand sjovere!

Læs artiklen og synopsen til “Curlingkongen” her

 

Godt nyt til fans af Stålanden

Egmont udgav 4. april bogen “Stålanden Reloaded 00”, der er en samling af de første fire afsnit i serien “Stålanden på nye eventyr”. Serien har tidligere været udgivet på bladet “Stålanden på nye eventyr”, men dengang blev vi danskere snydt for de første afsnit.

Serien adskiller sig fra den klassiske Disney-tegneserie, som vi kender fra Anders And & Co. og Jumbobogen, fordi den skildrer et univers, der er dystert og mørkt. Det er på den baggrund det klassiske tema om superheltens ensomme kamp mod retfærdighedens fjender udspiller sig. Stilen og fortælleteknikken er direkte inspireret af de amerikanske superhelteserier og den japanske manga, og derfor henvender Stålanden Reloaded sig til den ældre del af børnemålgruppen samt voksne tegneseriefans.

Er du i tvivl om bogen er noget for dig, så køb Anders And & Co. i denne uge og næste uge, hvor de første to afsnit af serien følger med som tillæg. Herfra blot lutter begejstring over, at Egmont tilsyneladende er begyndt at udgive bøger igen! En anmeldelse af bogen følger snarest.