Anders And & Co. nr. 8/2011

Ugens blad byder på en åbningshistorie tegnet af Vicar. Det er ellers ikke så ofte, at denne aldrende herre leverer nyt stof til bladet, så alt burde være godt. Men hold da op, hvor er hans streg blevet usikker. Detaljerne er som altid rigelige, men især ændernes ansigtsudtryk lider under en tilsyneladende temmelig rystende hånd. Måske skulle han definitivt overlade inkningen til andre.

Ugens genoptryk: Don Rosas “Fra Andeby til Lillehammer” fra 1994.
Ugens kuriøsitet: Klavs Krikke kan tilsyneladende ikke huske sin kærestes navn. I hvert fald kalder han hende for Klara på side 39!

Anders And & Co. nr. 7/2011

Ugens andeblad er udkommet under stort mediepostyr. Skal Anders virkelig giftes med Andersine? Det er i hvert fald hovedhistorien, som har vakt stor interesse i medierne. Ikke en avis eller et tv-program med respekt for sig selv har misset chancen for at lade Egmonts velsmurte marketingsmaskine komme til orde. Og det er fint, bladet er i en oplagsmæssig krise, så hvis en historie om Anders’ mulige frieri til Andersine kan booste salget, så kan man vel ikke tillade sig at være utilfreds. Og da den hypede historie faktisk er langt bedre end eksempelvis Danmrks-historien eller Olsen Banden-stuntet fra efteråret, er der ingen grund til ikke at købe bladet.

Jumbobog nr. 371

14. februar udkom Jumbobog nr. 371, “Elektrisk kaos”. Som lidt af en sjælenhed har Byron Erickson og Flemming Andersen begået en lille rammehistorie, som kæder bogens ni historier sammen.

Bagsiden viser en tegning af Ferioli, hvor Mickey grinende ser til mens Anders kæmper mod en mekanisk kænguru. Tegningen henviser til en historie i Jumbobog nr. 347 – Hvorfor må guderne vide!